Betingelser for grupper og selskaber på
Jungshoved Præstegaard
1. Indledende bemærkninger
a) Nærværende generelle betingelser gælder for Jungshoved Præstegaard, herefter benævnt JP
b) Afbestilling of reduktion skal altid meddeles JP skriftligt og genbekræftes af JP for at opnå gyldighed.
2. Grupper og selskaber
De efterfølgende beskrevede betingelser gør sig gældende for grupper og selskaber på JP
Grupper defineres ved enten:
a) Minimum 9 personer i én samlet bestilling
eller
b) Minimim 3 værelser i én samlet bestilling
3. Bestilling
Bestillingen kan ske mundtligt eller skriftligt.
JP skal bekræfte skriftligt.
Bekræftelsen skal indeholde specifikationer om pris, antal personer og øvrige dele i arrangementet, samt ønsker i forhold til bestillingen. Senest 14 dage før arrangementets start skal der fremsendes den endelige fordeling og navneliste på det bestilte antal værelser, samt program/tidsplan med angivelse af måltider og øvrig servering m.m.
Fremsendes navnelisten ikke rettidigt, sætter vi skriftligt påkrav.
Såfremt navnelisten ikke modtages senest 2 dage herefter betragtes det som afbestilling af arrangementet og der opkræves godtgørelse i henhold til pkt. 6.
4. Reservationsgebyr
Ved booking og bekræftelse af gruppe eller selskab opkræver JP et reservationsgebyr på et af JP fastsat beløb.
Det opkævede beløb fratrækkes den endelige slutfaktura efter endt ophold for en gruppe eller selskab.
Såfremt det allerede bekræftede ophold for en gruppe eller selskab afbestilles, tilbagebetales reservationsgebyret ikke.
5. Reduktion/Afbestilling
Et arrangement kan afbestilles senest 120 dage før ankomstdato.
Afbestilling er, når der foretages helt eller delvist annullering, reduktion, afkortning eller lignende ændringer i arrangementet.
Endeligt bestilt arrangement er de ydelser, der resterer 120 dage før ankomstdato.
Det endelige arrangement kan maksimum reduceres med 50% vederlagsfrit indenfor 120 dage før ankomst.
Følgende betingelser gælder for reduktion af arrangementet.
Reduktion på op til 50% af det endelige arrangement skal meddeles JP skriftligt senest 95 dage før ankomstdato.
Reduktion på op til 35% af det endelige arrangement skal meddeles JP skriftligt senest 60 dage før ankomstdato.
Reduktion på op til endelig 10% af det endelige arrangement skal meddeles JP skriftligt senest 20 dage før ankomstdato.
Reduktion på mindre end 5% af det endelige arrangement skal meddeles JP skriftligt senest 5 dage før ankomstdato.
Ved no-show, forsinket ankomst og for tidlig afrejse har JP krav på en erstatning svarende til fuld pris på det endelige bestilte arrangement.
Det forudbetalte reservationsgebyr refunderes ikke ved afbestilling, ej heller før de ovenfor berammede 120 dage.
6. Betaling og godtgørelse
Ved reduktion og/eller afbestilling af et arrangement senere end ovennævnte tidspunkter, jf. pkt. 3 har JP krav på en godtgørelse svarende til den fulde pris for det for sent afbestilte arrangement inkl. moms.
Ligeledes kan JP altid kræve fuld dækning for ydelser, der ikke kan afbestilles, d.v.s. ydelser, som JP på vegne af kunden har bestilt eksternt.
7. Ophævelse af arrangement
JP forbeholder sig retten til at ophæve arrangementer, såfremt dele af eller hele arrangementet bliver videre-solgt til 3. part uden accept fra JP, eller arrangementet bliver videre-solgt til højere pris end ordrebekræftelsen, medmindre det indgår i en pakke.
Dette berettiger ikke til nogen form for erstatning
Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Jungshoved Præstegaard.
Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.
Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.
8. Betaling
I forbindelse med booking og bekræftelse opkræves et reservationsgebyr, som skal betales inden for den på fakturaen angivne betalingsdato. Såfremt reservationsgebyret ikke betales inden for den angivne betalingsdato, betragtes opholdet for gruppen eller selskabet ikke som værende bekræftet.
Senest 10 dage før ankomst- eller afviklingsdagen skal kunden indbetale et forventet akkumuleret beløb for opholdet/selskabet til JP.
Det indbetalte beløb betragtes som depositum og fratrækkes derfor slutfakturaen.
Såfremt depositum ikke betales rettidigt betragtes det som afbestilling af arrangementet.
Den endelige slutfaktura skal være betalt for afrejse fra JP.
Er dette ikke tilfældet, eftersendes fakturaen pålagt faktureringsgebyr.
Ved forsinket betaling pålægges 1,5% rente pr. påbegyndt måned, samt administrationsgebyr.
9. Forbehold for prisændringer
JP forbeholder sig retten til at regulere priserne såfremt, der sker ændringer i moms eller afgifter og force majeure, som er uden for JPs indflydelse. JP skal omgående informere om pristillæg. Priserne bliver reguleret pr. 1. januar hvert år.
Medmindre andet fremgår af bekræftelsen vil, det være årets priser, der er opgivet i bekræftelsen.
Der må forventes en prisstigning på 3-5% pr. år
10. Fordeling af værelseskategorier
Det er kunden selv, der fordeler værelseskategorier til de overnattende gæster.
JP kan således ikke holdes ansvarlig for eventuelle hensyn, der for kundens overnattende gæster bør tages.
11. Pakkeløsning eller "a la carte"
For selskaber tilbydes 2 forskellige løsninger for sammensætning af selskabets indhold:
1. Pakkeløsning med fast pris og enkelte tilkøb
2. Fuld a la carte med afregning efter forbrug
Den valgte og bekræftede løsning er bindende og kan således ikke ændres efter mundtlig eller skriftlig bekræftelse.
12. Generelle forbehold/Force Majeure
Såfremt JP’s forpligtelser skulle påvirkes af strejke, lockout, blokade, krig, begrænsninger i leverancer eller andre omstændigheder, som JP ikke er herre over, samt hvis underskriver ikke overholder sine forpligtelser i henhold til denne aftale, er JP berettiget til at hæve aftalen uden af den grund at være forpligtet til nogen form for erstatning.
13. Ansvar for ejendom
JP har intet ansvar for ejendom, der opbevares på værelser. Har ejendelen særlig værdi, skal JP informeres omkring dette.
JP forpligter sig kun til at dække det fulde tab i det omfang, at JP skriftligt har påtaget sig ansvaret for værdifulde ejendele.
14. Tvister
Tvister angående fortolkning eller brug af denne aftale skal afgøres ved gældende brancheorganisation.