GLAMPING
Sov fredfyldt med naturen som nærmeste nabo og vågn op i første række til vandet.
Tag på glamping i Jungshoved Præstegaards baghave og få ladt de mentale batterier op.
Vores glamping oplevelse er unik, personlig og nærværende.
Læs mere om mulighederne nedenfor:
Skovhytten
Ganske få meter fra bredden, ligger den lille hytte gemt i skoven.
Med udsigt over fjorden og kun naturen som nabo, er hytten ideel til en romantisk getaway eller blot en pause fra hverdagens strabadser.
Hytten er isoleret, dog ikke opvarmet;
indrettet med 2 enkeltsenge, som kan laves til dobbeltseng, samt batteridrevne lamper.
Uden for hytten findes opholdsområde og bålplads, ligeledes med udsigt over vandet.
Medfølgende er grej til at lave bål og mad herover,
'samt 15L dunk til vand.
Morgenmad kan enten tilkøbes og serveres i hovedhuset, eller laves over bål.
I hovedhuset forefindes service til spisning, samt badeværelse med toilet til deling.
Shelter
Kom tæt på naturen med en overnatning i vores håndbyggede shelter.
Den store, rummelige shelter har plads til op mod 4 personer og ligger i naturskønne omgivelser med havudsigt.
Shelteren er åben, men med mulighed for at lukke af for at undgå vind og samtidig nyde udsigten fra et vindue.
Uden for shelteren findes bålplads med tilhørende
brænde og basisgrej til at lave mad over bål.
Service forefindes i hovedhuset, ligesom delt badeværelse med toilet også findes i hovedhuset.
Ved overnatning i shelteren tilbydes 15L vanddunk.
Ved overnatning i shelteren skal eget sovegrej medbringes, eller sengetøj lejes for DKK 100 per person.
Morgenmad kan laves over bålet eller tilkøbes.
Husvogn
Vågn op med direkte udsigt over Bøgestrømmen og lyden af grenenes viften i træerne.
Vores gode og dygtige ukrainske medarbejder, Andrii har med egne hænder nøjsomt forvandlet en historisk hestevogn til den fineste overnatningsvogn håndbygget i træ.
Vognen har plads til 2 overnættende gæster, som kan nyde morgenkaffen fra den indbyggede terrasse.
Solceller giver strøm til vognen, som ligeledes er isoleret, omend ikke opvarmet.
Vi har opkaldt vognen efter den danske fane, Dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland i 1219, da vi også danner ramme om det estiske konsulat i vores del af Danmark.
Book husvognen Dannebrog nedenfor: